Asti 9/10-2002 - 15/12-2009
Asti blev hentet d. 4. december 2002 og jeg gik ud fra, hun ville hyle eller pibe de første nætter - men hun sagde absolut intet. Hønemor som jeg er, måtte jeg ud at se til vores lille ny - der bare lå og sov!
Som hvalp(og voksen) har hun aldrig bidt noget i stykker og hun blev renlig på under én uge.
I hvalpetiden og perioden hvor hun skiftede tænder, tyggede hun mange paprør i stumper og stykker. Vores 2 drenge synes det var sjovt at spille bold - og snart blev hun rigtig god til fodbold. Men hun gemmer bolden under maven og man kan næsten ikke se bolden for den lange pels.
Til at begynde med vidste jeg intet om at pleje en cockerpels og hurtigt kom Asti til at ligne en velfiseret hårbolle, med elastik i pandehåret for at kunne se ud.
Kennel Muscha viste mig, hvordan man gør en cocker klar til udstiling og det er et stort arbejde.
Jeg ordner Asti til husbehov - men hun ska nu også være pæn at se på - så ren økonomiklip er det ikke!
Asti har haft 3 kuld hvalpe som du/I kan se på siden her.
Asti var en fantstisk mor og hun har været super god til at føde sine hvalpe, samt passe og pleje dem uden vores hjælp.
Jeg har været med til alle fødslerne og det er lige spændende hver gang.
Desværre var vi nødt til at sige farvel til Asti.
Asti havde gennem nogen tid været trist og holdt sig for sig selv, gad ikke være hos os i sofaen og ville bestemt ikke være sammen med vores andre hunde.
Hun sov hele dagen og kom kun for at spise sin mad - hun ville ikke ud i haven og begyndte at besørge inde i huset. Jeg bemærkede at hun lugtede grimt af blod og ganske rigtigt kom der sort blod ud af numsen. I de sidste døgn var Asti begyndt at blive meget tyk om maven som virkede hård. Mine alarmer slog til og jeg kontaktede dyrlægen, der synes det lød trist og grimt.
Derfor gik min mand Thomas den sidste tur med Asti ned til dyrlægen, da jeg ikke kan - men hun skulle have en, hun var tryg ved hos sig.
Thomas var så berørt at situationen at han kun kunne sende mig en SMS om at nu havde hun fået fred, han havde rigtig svært ved at gå med hendes snor i hånden.
Jeg er glad for alle de oplevelser vi har haft med hende - men det er utrolig tomt uden min lille hårbolle
& jeg er stolt over, min lille kennel er opkaldt efter Asti!